Området

Med sin beliggenhed i hjertet af Jylland og tæt på to motorveje er det nemt og hurtigt at komme både til og fra Hedensted Kommune.

Tæt på seks større byer og indeholdende 31 stærke lokalområder. I Hedensted er der altid nem adgang til naturen og klassiske sportsaktiviteter.

Omgivet af den smukke natur, et stærkt foreningsliv, gode skoler og daginstitutioner, samt et aktivt fællesskab på tværs af hele Hedensted Kommune, er kimen lagt til et godt liv, uanset om man er en børnefamilie, seniorborgere eller et voksent par, der vil have natur, kvalitet og glæde i tilværelsen.

Naturperler

Hedensted Kommune rummer og favner naturperler fra vest til øst. Fra Gudenåens udspring tæt på Tørring, den smukke natur i Uldum Kær, videre til de flotte sandstrande på Juelsmindehalvøen.

Fælles for alle naturperlerne er den lette tilgængelighed og oplevelsen af at være boende midt i noget ganske særligt.

Du kan med fordel dykke ned i nogle af perlerne så som Gudenåens udspring, Juelsminde Havn, ”Skærven,” Daugaard Strand, Træskohage Fyr, Staksrode Skov, Hjarnø, Rohden Ådal og Uldum Kær.

Sport og Fritid

I Hedensted Kommune finder du en forening til enhver smag. Mere end 200 foreninger sikrer dig, din familie og vennerne et sted at bruge fritiden eller til at engagere jer i fællesskabets styrke.

Badmintion, gymnastik, padel, tennis, spejdere, fodbold, lokalhistorie, bryggeri eller aftenskole, det er blot nogle af de foreningsaktiviteter, du kan finde i Hedensted Kommune.

Pasningsmuligheder

Trygge rammer til vores børn er det vigtigste for et godt familieliv. I Hedensted Kommune er der dygtige pædagoger og dagplejere, der ude i kommunens 27 børnehaver, de 14 vuggestuer, eller lokale dagplejere, tager sig godt, kærligt og udviklende af det vigtigste du har: dit barn.

Byen

I hjertet af Hedensted finder du gode shoppingmuligheder. Uanset om det er tøjkøb, dagligvareudvalg, caféhygge eller aktiviteter til højtiderne, har Hedensted et stort og varieret udvalg til at imødekomme dine behov. Samtidig er du tæt på både Vejle og Aarhus, hvis lysten til at komme til en ”storby” melder sig.

Kultur

Hvis du tror, der er mindre kultur i Hedensted Kommune, end i kommunerne omkring den, så tager du fejl.

I Hedensted Kommune spirer et frodigt voksende kulturudvalg og -liv. Om du er til koncerter, foredrag, sportskampe eller kunst har Hedensted Kommune det hele.

Kulturen i Hedensted Kommune vokser år efter år. Om det er en koncert med Poul Krebs i Sognegården, fodboldkampe på Hedensted Stadion, foredrag med kendte forfattere, debatter eller en rap battle, kan du opleve det i Hedensted Kommune.